Babysalmesang

Simon Peters Kirke og musikpædagog Bettina Cecilia Rasmussen byder alle forældre med børn i alderen 3-12 mdr. hjerteligt velkomne til babysalmesang.

Undervisningen foregår onsdag formiddag på aldersopdelte hold. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger. Man kan komme præcis som man er - og nyde en dejlig stund med sit barn gennem musik og leg.

Babysalmesang er et behageligt og stemningsfuldt univers, hvor alle barnets sanser stimuleres hvilket både støtter den musikalske og generelle udvikling.

Vi synger sammen i det smukke kirkerum - salmer, børnesange, kanons - og danser, vugger, leger og bruger vores sanser, mimik, sangstemme og udtryk. 

Vi bruger rim og remser, fagter, bevægelse, fine farvede tørklæder, rasleæg, sæbebobler og en fortryllende stjerneparaply. Igennem det hele er fokus på at skabe et frirum og understøtte det nære samspil mellem forældre og barn.

Babysalmesang er en god mulighed for Jer nybagte forældre til at aktivere, stimulere og præge deres små børn; og møde andre forældre fra området.

Er I flere fra f.eks. en mødre- eller fædregruppe som gerne vil gå sammen, så kontakt vores underviser for at høre om der er mulighed for det.

Når barnet runder 1 år kan i fortsætte til småbørnsrytmik. Læs mere om småbørnsrytmik her.

 

Et forløb i babysalmesang strækker sig over 8 onsdage og  der er er fire forløb på et kalenderår.

 

Babysalmesang i 2024:

 

Forårsforløb fra 3. april 2024. Der er undervisning følgende onsdage: 3/4, 10/4, 17/4, 24/4, 8/5, 15/5, 22/5 og 29/5.

 

Tilmelding for babyer på 3-6 måneder - klik her! Undervisningen ligger onsdage kl 10:00-10:45.

 

Tilmelding for babyer på 6-12 måneder - klik her! Undervisningen ligger onsdage kl 11:00-11:45.

 

Betaling

Det koster 250 kr. for et forløb på 8 gange. Beløbet indbetales på MobilePay nr. 384436 ved tilmelding.

 

Underviser på holdet:
Bettina Cecilia Rasmussen er kandidat fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med speciale i musikpædagogik, børnekor og klassisk korledelse.

 

Venteliste: Er holdet fyldt og ønsker du en plads, kan du kontakte vores underviser direkte og forhøre dig om muligheden på: bettinamus@gmail.com

 

 

 

 
Bliv medlem af vores Facebook-gruppe Børn i Simon Peters Kirke og hold dig orienteret om kirkens forskellige tilbud til børn og deres familier.

   Kalender Babysalmesang