Onsdag d. 27. marts 2019, kl. 17:00

Kom og nyd smuk musik under temaet "Stille, hjerte, sol går ned" fremført af operasanger Sofie Ottosen og organist Michael Due.

Operasanger Sofie Ottosen, kirkens faste sopran, er sikkert et kendt ansigt for mange. Hun debuterede i 1992 som Frasquita i Carmen på Det Kgl. Teater, hvor hun senere bl.a. har sunget Barbarina i Figaros Bryllup. Samme år vandt hun Difkos pris for unge sangere. Sit egentlige gennembrud fik hun i rollen som Rosalinde i Flagermusen på Det Ny Teater. Derefter fulgte rollen som Sophie de Palma i skuespillet Masterclass på Betty Nansen Teatret. Fofie Ottosen kan ligeledes bryste sig af at være finalist ved den internationale oprerettekonkurrence, Robert Stolz Gesangswettbewerb i Hamburg.

Koncerten varer ca. 35 minutter, og bagefter er der en forfriskning i salen.

Medvirkende
Operasanger Sofie Ottosen, sopran og Michael Due, orden
Pris
Gratis